I Danske Bank vil de vide, hvad de får for pengene når de investerer i kommunikation. Hør bankens pressechef fortælle, hvordan de gør det på KS-gå-hjem-møde 28. januar.
Hvad får vi for pengene?
Et spørgsmål som alle kommunikatører møder i deres arbejde. Og spørgsmålet er så også hvordan man bedst måler det.
Det er der mere end én mening om. Når KS holder gå-hjem-møde med fokus på måling af kommunikation kan du høre to.
Anders Klinkby Madsen, pressechef i Danske Bank, der er en af Danmarks førende virksomheder hvad angår måling af kommunikation, vil fortælle hvordan Danske Bank konkret fra dag til dag arbejder med måling af kommunikation.
Du kan desuden møde Claus Jensen, analysedirektør i den europæiske medieovervågningsvirksomhed Infopaq, der hver dag leverer medieovervågning og medieanalyser til verdens førende virksomheder. Hør ham fortælle, hvordan man mest effektivt kan måle på kommunikation og få indblik i de nyeste metoder for analyse af kommunikationsindsatser.
Vi har fået lov til at låne filmsalen hos Danske Bank i Holmens Kanal 12. Og det foregår den 28. januar 2009 fra 17 til 19.
Mødet er gratis for medlemmer, men koster 100 kroner for ikke-medlemmer.
Tilmelding: Skriv "måling" til: tilmeld@kommunikationogsprog.dk
|