Søg
| Print | Sitemap

Danskerne forstår mindre og mindre svensk

Det er blevet sværere for danserne at forstå svensk de senere år, mener Sveriges ambassadør i Danmark, Lars Grundberg. Litteratur og tv-serier oversættes raskt væk og dermed læser og ser vi langt mindre på hinandens sprog og det får mange til at vælge engelsk som fællessprog. Ærgerligt, mener ambassadøren. Det gør det nemlig også sværere at åbne virksomhed i nabolandet.

Stig Larsson og Kurt Wallander hitter stort i Danmark – bare ikke på originalsproget, men i oversatte udgaver. Sammen med et kæmpe udbud af TV kanaler, er det med til at gøre danskernes kendskab til det svenske sprog mindre.

- Der er jo både positive og negative sider. Det er jo fantastisk, at så mange danskere stifter bekendtskab med svensk litteratur og kultur, men jeg kan da godt ærgre mig over, at man ikke læser det på originalsproget, siger Lars Grundberg. Han peger også på, at jo mindre sprog man oplever jo mindre fortrolig bliver man med svenske forhold.

- Til gengæld oplever især københavnerne et boom i antallet af svenskere, der ekspederer dem i danske butikker. Det giver så danskerne et lille svensk input, ligesom vi har haft succes med svenske tv-serier, siger Lars Grundberg.
Han oplever alligevel, at danskere og svenskere har sværere og sværere ved at forstå hinanden og man slår over i engelsk. Og det samme oplever Linda Hoffmeyer, der er tolk hos Ad Hoc.

- I større og større omfang bliver vi bedt om at levere tolk til arrangementer. Ikke kun her i landet men også i det svenske, konstaterer hun.

Så nu håber den svenske ambassadør, at et arrangement som ”Svensk sprog og kultur” som Kommunikation & Sprog i samarbejde med Ad Hoc translatørservice netop har afholdt kan være med til at stimulere den gensidige interesse.

 


Torsdag 10. juni 2010

  Tilbage Skriv din mening  Print

Artiklen er kommenteret: 3 gange
 1. august 2010 Malene Langborg
Hej! Jeg har heldigvis haft oversættelsesopgaver (fex. keyboard-manualer og musik-artikler sv/da og vil gerne have flere af slagsen. Jeg synes faktisk det er en charme at vi HAR forskellige sprog. Mange dialekter glider ud med en ensretning i fex. dansk sprog - ærgerligt..
Men ambassadørens arbejde er da positivt !

Vi har da præget hinanden, nabolandende imellem. Har du fex. været på Ikea ? (før i tiden sagde vi "i" her i DK)

Gik glip af Kommunikation & Sprogs arrangement.. må hellere tilmelde mig nyhedsbrevet.
Tjoolahopp fra Malene

 17. juni 2010 Marianne Jessing
Jeg er uening i, at undertekster udelukkende fremmer indlæringen af et fremmedsprog. Tekstningen kan understøtte dialogen, f.eks. ved ukendte ord, men samtidig fjernes koncentrationen fra dialogen for at orienteres over til at kapere det skrevne ord og sætte det ind i konteksten.
Men pointen i Lars Grundbergs indlæg er, at hvis der er behov for teksning, er det, fordi man ikke forstår sproget. Og at kendskabet til og forståelsen af svensk (og tysk og andre "små" sprog i øvrigt også)generelt er på tilbagetog - i og med at hovedparten af udbudet af TV-programmer og -kanaler enten har engelsk eller amerikansk som talt sprog. Det har fremmet kendskabet til engelsk - og amerikansk - slang i betydelig grad, at vi kan se 40 kanaler med krimier, doku-soaps, mv. fra den engelsksprogede verden, men vores kendskabet til vore nabolandes sprog er samtidig formindsket. Og at man ikke kan rejse til Stockholm eller Berlin uden at skulle kommunikere selv købet af en sodavand på engelsk - det er vel noget af en falliterklæring.

 11. juni 2010 Claus Stenhøj
Som oversætter medgiver jeg, at oversatte BØGER kan mindske kendskabet til originalsproget, fordi man kun har den danske oversættelse foran sig. Helt anderledes forholder det sig med oversatte tv-serier og film - undertekstning.
Her har seeren nemlig BÅDE oversættelsen OG originaldialogen, og det giver faktisk god mulighed for at høre og lære originalsproget og samtidig fastholde seere, som ellers ville fravælge fx. svenske udsendelser. Netop nu gøres der meget ud af at undertekste mange af udsendelserne på svenske, norske og tyske kanaler for at øge interessen for og kendskabet til vores nabolandes sprog og kultur.
Se artiklen her om, at undertekstning ikke hæmmer sprogindlæringen: http://www.fbo-dj.dk/sw3987.asp

I øvrigt: Hvorfor har DANSERNE særligt svært ved at forstå svensk??? Hvad så med et nyt program: "Vild med svensk"? På dansk får "rask" heller ikke "t" på - måske i modsætning til svensk.

Claus Stenhøj, oversætter

Forbundet Kommunikation og Sprog · Hauser Plads 20, 3. sal · DK-1127 København K. · Telefon 33 91 98 00 · Fax 33 48 89 28 · info@kommunikationogsprog.dk
A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog · GL. Strand 46 · DK-1202 København K · Telefon 33 42 80 01 · ajks@ajks.dk