CBS er for hurtigt ude

/files/assets/Cathrine-i-rodt-600.jpg
3. april 2024
Af Anne Nimb

Der er endnu ikke er truffet beslutning om, hvordan dimensioneringen fra kandidatreformen kommer til at se ud. Alligevel kan vi allerede nu se, hvordan reformen kommer til at resultere i færre kandidater, for eksempel fra HA virksomhedskommunikation, på trods af, at de er efterspurgte på arbejdsmarkedet, konstaterer KS forperson Cathrine Holm-Nielsen.

”Udmeldingen fra CBS må tolkes som de første konsekvenser af reformen af universitetsuddannelserne, hvor dimensioneringen kommer til at betyde lukning af hundredvis af uddannelsespladser på landets universiteter. Og det foregår selv om for eksempel dimittender fra HA virksomhedskommunikation er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Det bliver et problem for virksomhederne, når de ikke i fremtiden kan få den arbejdskraft og de kompetencer, de efterspørger,” siger Cathrine Holm- Nielsen i et interview med Forskerforum, der er medie for medlemmerne af sektoren DM Universitet, Forskning og Uddannelse, under DM, som KS fusionerer med den 1. november.

Læs hele artklen her

På CBS forbereder man sig på at skulle omlægge 40 procent af sine kandidatuddannelser og dimensionere sine bacheloruddannelser. Derfor har ledelsen fremlagt en plan, hvor fem bacheloruddannelser indstilles til lukning.

Der er tale om HA-uddannelserne i henholdsvis sprog og kultur, asiatisk sprog og kultur, projektledelse, europæisk business og virksomhedskommunikation. Lukningerne vil bringe antallet af bacheloruddannelser på CBS ned fra 18 til 13 og reducere optaget med omkring en fjerdedel.

Cathrine bemærker, at ledelsen på CBS er lige vel hurtig med at hælde sine egne uddannelser af brættet.

”Der er endnu ikke er truffet beslutning om, hvordan dimensioneringen fra kandidatreformen kommer til at se ud. Derfor undrer det, at man allerede nu beslutter at lukke uddannelser – ikke mindst når man tænker på konsekvenserne for kvaliteten af kommunikationsuddannelserne, de ansatte og forskningsmiljøet på CBS, det kommer til at ramme”.

Ledelsen på CBS har meddelt Forskerforum, at siden der kun er tale om et forslag, der er under diskussion og altså ikke besluttet, vil man ikke kommentere sagen for nuværende.

Arbejdet med at udfærdige den endelige beslutning forventes at løbe frem til midt i april, og herefter vil beslutningen blive offentliggjort.

Job og karriere

4 trin til at håndtere nervøsiteten når du skal præstere

Hvis du synes det er svært for dig, når du bliver udfordret følelsesmæssigt eller professionelt på arbejdspladsen, får du her 4 værktøjer, der kan hjælpe dig med at styre situationen.

KS

Fem studerende får KS legat

Fem heldige studerende skal på studieophold eller i praktik med KS legater i Barcelona, Milano, USA og Wien.

Job og karriere

Lær at designe en stærk og effektiv stemme til dit brand

To webinarer lærer dig at designe en stærk brand tone of voice og at bruge brandstemmen bedre i praksis. ”En genkendelig og stærk brandstemme er en lige så vigtig og effektfuld markør i vores overkommunikerede samfund, som jeres visuelle identitet er det,” siger underviseren, Marta Karolina Olsen.

Edit page