Frivillige har formet KS

/files/assets/news/frivilligdag-24.jpg
18. april 2024
Af Anne Nimb

”De frivillige KS-kræfter har om noget været med til at skabe KS-kulturen og vores måde at være forbund på. Derfor bliver tak kun et fattigt ord, når man skal prøve at opsummere værdien både for de frivillige selv, men især for KS og alle medlemmerne generelt gennem årene”, siger KS forperson Cathrine Holm-Nielsen i hilsen til de frivillige KS’ere.

Frivillige KS’ere var i weekenden samlet til den årlige Frivilligdag for sidste gang i KS-regi. Det var en varm og hjertelig dag hvor vi fejrede de fantastiske frivillige, der har været en vigtig byggesten i det, der har dannet KS gennem mange år.

Når der står ’sidste gang i KS-regi’, er det fordi døren til at engagere sig som frivillig bestemt ikke lukker, når KS fusionerer med DM.

”Har man været med til at forme KS som frivillig, så håber jeg også, man vil være med til at forme DM Kommunikation som frivillig,” siger Cathrine.

Forkælelse, netværk og en masse ny viden

Efter velkomsten blev dagen sat i gang med 3 forskellige kompetenceudviklende workshops.

  • Kunsten at sige nej - uden at sætte det gode samarbejde over styr med Line Ullmann, underviser, facilitator og forfatter.

  • Kommunikatøren i bestyrelseslokalet med Anna Rørbæk, strategisk rådgiver og professionelt bestyrelsesmedlem.

  • Sådan bruger du AI til din fordel med Maria Skjærven, AI-underviser og stifter af FutureScouts.

Eftermiddagens program var i selskab med Ziga Friberg, direktør i We Do Democracy, der fortalte om, hvordan man navigerer i forandringsprocesser.

”Det var en god og hjertelig dag med rigtig meget ny viden og gode oplevelser, så man gik engageret og glad derfra, siger Signe Sten Holst, der er medlem af Repræsentantskabet. Hun arbejder til daglig som communications manager i CAP Partner.

/files/assets/signe-holst-frivilligdag.jpg
Signe Holst Foto Lone Brandt

 ”Dagen er en kæmpe cadeau til de frivilliges arbejde. Man er frivillig fordi man ikke kan lade være og fordi man har lyst til at påvirke ting. Det er vigtigt at anerkende, og det har KS altid været gode til, siger Signe, som håber at finde noget nyt at være frivillig med i DM Kommunikation.

 ”Vi var 4 fra Region Sjælland denne gang, og det gav noget ekstra”, fortæller Susanne Johnna Johansen, der er i bestyrelsen for KS Region Sjælland. Til hverdag er Susanne specialist i document mangament i COWI.

/files/assets/susanne-johansen.jpg
Susanne Johansen. Foto privat

”Vi fik netværket meget med de andre KS’ere fra hele landet. Det er virkelig givtigt, at vi har fagligheden til fælles, og der er mande områder, hvor vi kan inspirere hinanden.

 ”Jeg har gennem årene haft glæde af mange af de services, KS yder, så jeg vil gerne give noget tilbage, også til den unge generation”, siger Susanne.

 KS Priserne gik til….

 Der er tradition for at overrække KS Prisen i forbindelse med Frivilligdagen, og det skete også i år, hvor der blev uddelt to priser.

Den ene gik Kommunikationspolitisk Udvalg, der blev nedsat i 2016 med det formål at sætte retningen for KS’ kommunikationspolitiske interessevaretagelse.

/files/assets/kommunikationspolitisk-udvalg-mindre-1713432467.jpg

Kommunikationspolitisk udvalg med (fra venstre på billedet) Cathrine Holm-Nielsen, Katrine Japsen, Louise Fibiger Ravnkilde og Jakob Dahl-Klausen (Stine Wagner var ikke til stede), og fik KS Prisen, fordi de har taget opgaven med at kvalificere kommunikation som en relevant politisk faktor i samfundet på sig og har løst den så godt som tilfældet er. Det politiske grundlag, som de har skabt, har givet os et større perspektiv på vores fag og været inkubator for den fagpolitiske interessevaretagelse. Og den værdi, de har skabt, kommer til at leve videre, for deres arbejde er grundlaget for den fagpolitiske interessevaretagelse, som vi kan tage med os over i DM.

Den anden pris gik til Anne Rasmussen (billedet), formand for Region Midt. Hun har gennem mange år sat sig i spidsen for KS’ arbejde i en region og har på det seneste også udvidet sit frivillige arbejde med dannelsen af et barselsnetværk.

/files/assets/anne-rasmussen.jpg
Foto KS

”Anne Rasmussen har ikke været alene i bestyrelsen, men hun har om nogen drevet den med skiftende besætninger og dermed sikret arrangementer i Århus-området og med dannelsen af flere aktivitetsgrupper forskellige steder i regionen har hun været garant for, at der er arrangementer, der dækker et bredt spektrum af forbundets fagligheder (sprog, marketing og sprog) i hele regionen.

Anne udlever om nogen forbundets værdier: Nærhed, dynamik, faglighed og professionalisme.

Anne Rasmussen får KS Prisen for sin lange og stabile indsats, for sit engagement og for sit fokus på, at KS skal være relevant for medlemmerne, både fagligt og når det handler om deres arbejdsliv”, sagde Cathrine Holm-Nielsen, da hun overrakte prisen.

 

Kommunikation

Du er fødselshjælper for ledelsens ambitioner

Kommunikatøren har en central rolle i at producere og stå på mål for budskabet, når ledelsen har besluttet, at organisationen står foran forandringer. Her får du strategiske værktøjer, der kan hjælpe dig til at håndtere opgaven med at være fødselshjælper for ledelsens ambitioner.

KS

Så er KS flyttet

KS’ sekretariat er nu på plads i Akademikerhuset på Frederiksberg. Læs her hvordan du kontakter os og hvordan du finder os.

Job og karriere

Det er i hverdagen, vi skal mærke, at vi har et bæredygtigt arbejdsliv

Arbejdsliv, trivsel, sundhed og arbejdsmiljø trækker næsten dagligt overskrifter i medierne, og de er sjældent domineret af succeshistorier. Arbejdsrelateret stress er et stort og alvorligt problem for alle parter. Som fagforening har KS en rolle at spille i at skabe rammer om et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Edit page