Heldagskursus i oversættelse med særligt fokus på ChatGPT

Kursus

Lær at oversætte hurtigere og bedre ved hjælp af elektroniske hjælpemidler

Der er sket meget inden for sprogteknologi de senere år – På dette kursus bliver du godt klædt på til at bruge den nye teknologi. Med udgangspunkt i dansk og engelsk bliver du opdateret på de seneste landvindinger inden for oversættelse og elektroniske hjælpemidler, herunder kunstig intelligens.

Vi ser nærmere på gratis oversættelsesprogrammer som DeepL og undersøger, hvad ChatGPT formår som oversættelsesværktøj. Du får en indføring i de centrale begreber inden for den moderne oversættelses-videnskab og den dertil knyttede praksis. Vi ser, hvordan maskinoversatte tekster fungerer i forhold til forskellige teksttyper, oversættelsesstrategier og målgrupper. Du får desuden (via ChatGPT) lejlighed til at se hvad man opnår med kunstig intelligens i forhold til traditionelle online-maskinoversættelser som Google Translate.

Det er nødvendigt for deltagelse at beherske både dansk og engelsk på højt niveau. Derudover skal du medbringe egen computer og må gerne på forhånd have afprøvet oversættelsesværktøjerne Google Oversæt og DeepL samt gratisversionerne af ChatGPT og Google Gemini.

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til såvel nye som erfarne sprogmedarbejdere, der gerne vil sætte sig ind i den nyeste udvikling inden for oversættelse i teori og praksis. Målgruppen består derfor ikke alene af fagsproglige oversættere, der bruger – eller overvejer at bruge – maskinoversættelse i deres daglige arbejde. Også litterære oversættere og journalister vil have glæde af at kende de genveje (og vildveje), som moderne ordbøger, korpusser og andre gratis oversættelsesteknologier frister med.

Medbring gerne en engelsk eller dansk (online)tekst, som du arbejder med, eller som på anden måde interesserer dig, til at afprøve ChatGPT’s evner som oversætter på dagen.

Kurset afholdes af vores fusionspartner DM - læg derfor mærke til adressen. 

Praktisk information

Dato:
tirsdag, 28. maj 2024
Tidspunkt:
9:00 - 16:00
Adresse:
Akademikertårnet Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg
Sted:
Hovedstaden
Tilmeldingsfrist:
fredag, 24. maj 2024 - 12:22
Pris:
Gratis

Andre kurser og arrangementer du måske kunne finde interessant

Edit page