Fra 1. maj får tvillingeforældre ekstra orlov

/files/assets/news/tvillinger.jpg
25. april 2024
Af Jette Snoer

Den nye orlov gælder for børn født d. 1. maj 2024 eller senere, og skal afholdes, inden børnene fylder et år. Her kan du læse om de nye regler, og om finansiering af den nye barselsorlov.

De nye regler omfatter alle forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel eller adoption. Forældrene får fra 1. maj 13 uger ekstra til hver forælder.

Ugerne vil være finansieret med barselsdagpenge, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne for barselsdagpenge.

De 13 uger kan ikke overdrages mellem de juridiske forældre – men derimod kan man godt overdrage de 13 uger til en social forælder, der kan få barselsdagpenge, hvis man i øvrigt opfylder de almindelige betingelser som fx krav om beskæftigelse.

Fra d. 1. januar 2024 blev det muligt for bl.a. LGBT+ familier at overdrage orlov til sociale forældre for børn født eller modtaget (ved adoption) efter 1. januar 2024. Det samme gælder også for en soloforælder, der desuden kan ansøge om 22 ugers ekstra orlov udover de 24 uger alle forældre har ret til.

Finansiering af din barselsorlov

Hvis du kan få løn under din orlov, vil det følge af din overenskomst. Hvis du ikke er dækket af en overenskomst, vil en eventuel ret til hel eller delvis løn under dele af din barsel fremgå af din ansættelseskontrakt, evt. personalehåndbog og af funktionærlovens regler om barsel.

Funktionærloven giver ret til halv løn fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. Der er ingen lønret til fædre/medmødre i Funktionærloven.

Ansatte i det offentlige 

I forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger i foråret 2024 blev der aftalt forbedringer med flere ugers løn under orlov. Det gælder fra 1. april i år. Perioden med øremærkede uger med fuld løn efter fødslen til fædre/medmødre udvides her med tre uger. Dermed er der ligestilling mellem mor og far/medmor, som begge har 10 øremærkede uger med fuld løn i perioden efter den 10. uge efter fødslen. Der er uændret ret til 10 ugers orlov med løn efter fødslen til moren, 2 ugers orlov med løn for faren/medmoderen og 6 uger til fordeling. Det er også uændret således, at hvis moren holder orlov med løn i 25/26 uger efter fødslen, så vil der i 25.-26. uge blive udbetalt såkaldt differenceløn, hvis arbejdsgiver ikke modtager refusion af barselsdagpenge (dvs. ordinær løn minus det beløb, som barselsdagpengene ville have udgjort).

Flerlingeforældre får ret til hver yderligere 13 uger med fuld løn efter fødsel.

Soloforældre (forældre, hvor barnet kun har én forældre på fødselstidspunktet) får ret til yderligere 10 uger med fuld løn. Det samme gælder for adoptanter, når barnet kun har én forældre på tidspunktet for modtagelsen.

 

Husk du altid kan læse mere på vores hjemmeside og kontakte os og få råd og vejledning og få lagt en barselsplan Kontakt KS om barsel

 

Kommunikation

Du er fødselshjælper for ledelsens ambitioner

Kommunikatøren har en central rolle i at producere og stå på mål for budskabet, når ledelsen har besluttet, at organisationen står foran forandringer. Her får du strategiske værktøjer, der kan hjælpe dig til at håndtere opgaven med at være fødselshjælper for ledelsens ambitioner.

KS

Så er KS flyttet

KS’ sekretariat er nu på plads i Akademikerhuset på Frederiksberg. Læs her hvordan du kontakter os og hvordan du finder os.

Job og karriere

Det er i hverdagen, vi skal mærke, at vi har et bæredygtigt arbejdsliv

Arbejdsliv, trivsel, sundhed og arbejdsmiljø trækker næsten dagligt overskrifter i medierne, og de er sjældent domineret af succeshistorier. Arbejdsrelateret stress er et stort og alvorligt problem for alle parter. Som fagforening har KS en rolle at spille i at skabe rammer om et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Edit page